Finanspolitisk holdbarhed

Hvis finanspolitikken er holdbar, vil den offentlige sektor kunne fastholde det nuværende serviceniveau fremover uden at skulle øge skatten eller foretage besparelser – dette selv når man tager højde for langsigtede udfordringer som for eksempel, at befolkningen lever længere, og at indtægter fra olie og gas i Nordsøen aftager.

Udtrykt mere økonomfagligt korrekt: Finanspolitikken er holdbar, hvis nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter (eksklusive renteindtægter) er mindst lige så stor som summen af den nuværende gæld og nutidsværdien af alle fremtidige offentlige udgifter (eksklusive renteudgifter). Med andre ord er finanspolitikken holdbar, hvis den offentlige sektor overholder sin langsigtede (intertemporale) budgetrestriktion.

Ved fravær af finanspolitisk holdbarhed vil de offentlige udgifter systematisk overstige indtægterne. Dette vil lede til gældsætning, som nødvendiggør reformer, der forbedrer den offentlige saldo ved enten at øge indtægterne eller sænke udgifterne. Det vil sige, at den aktuelle politik og indretning af velfærdssamfundet ikke kan videreføres. En holdbar finanspolitik betyder derimod, at gælden holder sig på et stabilt niveau (som andel af BNP) på langt sigt og altså aldrig stiger ukontrollabelt.

Den finanspolitiske holdbarhedsindikator

Hvorvidt finanspolitikken er holdbar udtrykkes ved et enkelt tal kaldet den finanspolitiske holdbarhedsindikator. Indikatoren angiver størrelsen af den nødvendige tilpasning i den økonomiske politik for at opnå finanspolitisk holdbarhed.

Den mere tekniske beskrivelse lyder: Den finanspolitiske holdbarhedsindikator angiver, hvor meget den primære offentlige saldo permanent kan forværres med/skal forbedres med for lige netop at overholde den intertemporale budgetrestriktion (typisk målt som en andel af BNP).

Hvis holdbarhedsindikatoren er positiv, vurderes finanspolitikken mere end holdbar. I så fald kan finanspolitikken permanent lempes samtidig med, at den offentlige sektor fortsat vil kunne finansiere sine fremtidige forpligtelser (uden at gælden vokser ukontrolleret).

Hvis holdbarhedsindikatoren er negativ, vurderes finanspolitikken ikke at være holdbar. Det er i så fald nødvendigt at gennemføre initiativer, der øger de offentlige indtægter eller nedbringer udgifterne for at gøre finanspolitikken holdbar på langt sigt.

Langsigtet økonomisk fremskrivning

En vurdering af hvorvidt finanspolitikken er holdbar baseres på en langsigtet fremskrivning af økonomien.

Ved fremskrivningen antages det, at den offentlige service følger den almindelige velstandsstigning i økonomien:

• Individuelt offentligt forbrug – for eksempel lægebehandling og skoleundervisning – følger den demografiske udvikling og vokser over tid med økonomiens underliggende vækstrate.
• Kollektivt offentligt forbrug – for eksempel politi og forsvar – antages at følge BNP.
• Antal modtagere af indkomstoverførsler følger den demografiske udvikling. Regler for indkomstoverførsler fastholdes som i dag, og satserne reguleres i forhold til lønudviklingen.
• De offentlige indtægter består af diverse skatter og afgifter. I fremskrivningen forudsættes det, at alle skatte- og afgiftssatser fastholdes uændrede fremover.

I fremskrivningen tages der højde for den skønnede effekt af fremtidige ændringer i den økonomiske politik, der måtte være vedtaget.