Introduktion til GrønREFORM

GrønREFORM er en miljø- og klimaøkonomisk model for dansk økonomi. Modellen skal dels kunne vurdere økonomiens påvirkning af klima og miljø, herunder om klima- og miljøpolitiske mål opnås. Dels skal modellen anvendes til at vurdere de samfundsøkonomiske omkostninger af miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag.

GrønREFORM er et udviklingsprojekt, hvor en ny miljø- og klimaøkonomisk model bygges. Modellen skal anvendes til at vurdere, hvorvidt Danmark kommer i mål med de politiske ambitioner på klima- og miljøområdet. Dette sker ved udarbejdelse af et såkaldt grundforløb, som giver en samlet vurdering af, hvordan den fremadrettede økonomiske udvikling kan forventes at påvirke miljø og klima.

Hvis ikke målene indfries, kan modellen anvendes til at vurdere, hvor meget konkrete tiltag bringer os tættere på de givne mål. Desuden skal modellen kunne kvantificere de samfundsøkonomiske omkostninger ved tiltaget. Dette giver mulighed for at evaluere forskellige tiltag (og deres ventede effekt på klima og miljø) i forhold til deres samfundsøkonomiske omkostning.

Udviklingen af GrønREFORM startede i 2017. Modellen er udviklet af modelgruppen i DREAM i samarbejde med forskere fra Københavns og Aarhus Universitet. I februar 2024 er modellen anvendt af ekspertgruppen for en grøn skattereform, og i forbindelse hermed er ekspertgruppens version af GrønREFORM gjort offentlig tilgængelig.

Ekspertgruppen for en grøn skattereforms beregninger på GrønREFORM

I ekspertgruppen for en grøn skattereforms slutrapport fra februar 2024 har ekspertgruppen valgt at basere effektvurderinger på kørsler i GrønREFORM.

Den anvendte version af GrønREFORM inkl. alle modeltekniske forudsætninger og stødfiler kan nu downloades.

Om ekspertgruppens beregninger

Organisation

GrønREFORM startede som et forskningsprojekt på Københavns- og Aarhus Universitet i 2017. Sidenhen blev projektet i 2019 suppleret med en modelgruppe i DREAM. Modelgruppen har varetaget modeludviklingen.

Projektet ledes af en bestyrelse, der følger modeludviklingen og giver sparring herpå. Bestyrelsen består dels af fagpersoner og dels af de dele af embedsværket, som ventes at anvende modellen efter færdiggørelse.

GrønREFORM er startet af Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, der fra 2017 fik forskningsmidler til at udvikle en klima- og miljøøkonomisk model. Der blev etableret en forskergruppe på Københavns- og Aarhus Universitet, der i perioden 2017-2022 bidrog til udvikling af GrønREFORMs delmodeller, der beskriver de særligt betydende brancher for den grønne omstilling.

I 2019 finansierede Finansministeriet oprettelsen af en modelgruppe i DREAM. Modelgruppens formål var at samle forskernes bidrag i én nyudviklet model, der beskriver den samfundsøkonomiske udvikling og de økonomiske sammenhænge mellem de respektive brancher, husholdninger og den offentlige sektor. I dag står modelgruppen i DREAM for at færdigudvikle GrønREFORM.

Bestyrelse

Udviklingen af GrønREFORM følges af en bestyrelse, der har nedenstående medlemmer.

Navn og titel Institution
Peter Birch Sørensen
Professor
Københavns Universitet
Jette Bredahl Jacobsen
Professor
Københavns Universitet
Jørgen Elmeskov
Næstformand
Klimarådet
Michael Svarer
Professor
Aarhus Universitet
Mogens Fosgerau
Professor
Københavns Universitet
Lars Gårn Hansen
Professor
Københavns Universitet
Lars Haagen Pedersen
Afdelingschef
Finansministeriet
Michael Skaarup
Afdelingschef
Skatteministeriet
Lone Ank
Direktør
Erhvervsministeriet
Henrik Kjærgaard
Afdelingschef
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Jakob Møller Nielsen
Afdelingschef
Miljøministeriet
Hanne Lund-Christensen
Afdelingschef
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Claus Andersen
Afdelingschef
Transportministeriet
Jacob Krog Søbygaard
Sekretariatschef
Klimarådet
Martin Nygaard Jørgensen
Deputy Head of Department and
Head of Macroeconomic Analysis
Nationalbanken
Stig Uffe Pedersen
Vicedirektør
Energistyrelsen

Opbygning af modellen

I GrønREFORM lægges særlig vægt på modellering af de sektorer, som især har betydning for den fremtidige påvirkning af klima og miljø.

Der bygges særlige delmodeller, der beskriver energisektoren, transportsektoren, landbruget, affalds- og genanvendelsessektoren mv.

Som overbygning til disse delmodeller udvikles en hovedmodel, der beskriver den samlede økonomiske aktivitet i Danmark. Hovedmodellen samler resultater fra delmodellerne, som for eksempel det samlede energiforbrug og den deraf afledte udledning af forurenende stoffer. Modellen sikrer ligeledes et fuldt integreret modelsystem således, at alle delmodeller og hovedmodellen hænger sammen og løses simultant.

Hovedmodellen udvikles som en generel ligevægtsmodel, der beskriver den samlede økonomiske aktivitet i Danmark, overførsler til og fra den offentliges sektor, energiforbruget og den deraf afledte udledning af forurenende stoffer fordelt på et stort antal brancher og på husholdningerne.

Modellen vil indeholde et stort antal sektorer, som det ligeledes er tilfældet i DREAMs eksisterende multisektormodel REFORM. Mens REFORM ikke beskriver økonomiens tilpasning over tid (modellen er statisk), udvikles GrønREFORM som en såkaldt dynamisk model, der beskrives den økonomiske udvikling fra år til år mange år ud i fremtiden.

Modeludviklingen tager afsæt i den modelstruktur og tekniske opbygning, der i DREAM er udviklet til vores økonomiske model MAKRO. Detaljeringsgraden i modelleringen af visse forhold vil dog være markant forskellig i de to modeller. Dette som følge af, at GrønREFORM skal give en god beskrivelse af effekter af miljø- og klimapolitiske tiltag over tid. MAKROs fokus er at beskrive tilpasningen fra den aktuelle konjunktursituation mod økonomiens langsigtsniveau.

Beskrivelsen af produktionen og investeringer i ny teknologi vil også blive mere kompleks end i MAKRO, for at GrønREFORM endogent kan beskrive, hvordan nye mindre forurenende teknologier fortrænger den eksisterende teknologi over tid afhængigt af den førte politik. Hvor det er muligt, skal GrønREFORM gøre brug af ekspertvurderinger i form af diverse fremskrivninger og bottom-up teknologikatologer.

GrønREFORM skal bestå af et fuldt integreret modelsystem, således at alle delmodeller og ligevægtsmodellen hænger sammen og løses simultant. Det kan ses i modsætning til et system af modeller, hvor man løser en model ad gangen, og itererer sig frem til en samlet løsning. Ønsket om en fuldt integreret model er begrundet af hensyn til at minimere den tid, det tager at lave eksperimenter med modellen, samt et ønske om at sikre fuld konsistens i beskrivelsen af samspillet mellem økonomiens forskellige sektorer. Men det er en udfordring, dels fordi det bidrager yderligere til modellens beregningsomfang, og dels fordi de teknologi-fokuserede modeller, der findes i dag, typisk rent teknisk ikke er forenelige med en generel ligevægtsmodel.

Delmodellerne skal, hvor det er muligt, anvende bottom-up data og forudsætninger i relevante teknologikataloger. Det vil blive tilstræbt at indarbejde den tekniske viden og data der for hvert område findes indlejret i specialiserede tekniske modeller. Ud over begrænsninger på ressourcer og ekspertviden i projektgruppen, er det overordnede mål om et fuldt integreret modelsystem også en begrænsende faktor i forhold til dette. Derfor skal der være mulighed for, at grundforløb og marginalegenskaber i praksis kan tilpasses til relevante eksterne fremskrivninger og ekspertvurderinger efter behov.  

GrønREFORM skal kunne beskrive udledningen af de forurenende stoffer i Danmarks Statistiks emissionsregnskab fra samtlige erhverv samt husholdninger og det offentlige, og hvordan emissionskoefficienterne påvirkes af ændrede miljøafgifter og andre former for regulering, der indvirker på virksomhedernes omkostninger ved udledning. Det kræver udover et detaljeret datagrundlag, at afgift og støttesystemer beskrives forholdsvis detaljeret.